Igår...da månen stod højt på den sky besatte himmel, ville David med ud at ride. Jeg sagde selvfølgelig ja,og da jeg ikke ville sadle op sprang jeg bare på min hest og afsted til skoven vi tog.
Månelyset dansede på hans ansigt og jeg kunne mærke den duft der havde taget mig til fange fra allerførste møde med ham. Han sorte hest gik med hovedet bøjet smukt og løftede benene højt.
Min egen traskede afslappet ved siden af mens vi snakkede om alt og alle. Hans grin skar gennem skoven,og jeg klukkede stille. Jeg ved ikke hvad det var han syntes var så sjovt,men når han grinede kunne jeg ikke lade være.
... Nå.. Hvornår mon vi skal være sammen igen..?

Ps: Jeg er IKKEEEE forelsket, som mine veninder siger!