Dagen derpå - dagen hvor vi for 4 år siden sad på skadestuen med to store døde knægte :(
Dagen igår var styg, men det var så rart der kom et par kammerater (og en mail fra den enes mor - dem de var på vej til) og spiste med, og kørte med på kirkegården og ud til stenen - tak for dét..
Startede med at køre med Andreas's gode ven og hans mor på kirkegården, også tak til dem..
Derudover hørte jeg kun fra et par pennefolk - også tak til jer - intet fra familien, - men som kæresten sagde, havde jeg jo heller ikke ventet andet - DESVÆRRE !

Hvorfor mon folk ikke gi'r lyd, i det mindste bare denne ene dag om året ?
Fatter det ikke - det var sgu da deres børnebørn, fætre og nevøer der døde...
Min mor ringede dagen før, og spurgte kun til om jeg skulle ned og høre nissemarch i eftermiddag, INTET om at det nu var fire år siden Mathias og Andreas døde - aldrig har jeg smidt hende ud af røret på den måde, men det gjorde jeg altså, for hun ved udmærket jeg IKKE skal til noget nisseri i dag... Det gør ondt nok i forvejen...

Surt opstød, ja.. men sådan er det altså at føle sig helt alene uden familien på de værste dage af alle...

I dag.. har jeg været træt, sov i formiddags, og har ellers siddet her og nusset lidt, uden at få lavet ret meget.. Tankerne har kørt tilbage til skadestuen, ikke så meget som ventet/frygtet - dog er jeg stadig meget ked af, vi ikke fik mere hjælp deroppe, at jeg ikke sad længere hos mine drenge, fik vasket dem og klippet en lok af deres hår, rørte mere ved dem... Tænk om jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved i dag, så havde meget været anderledes...............

I går var det første jeg læste på tekst-tv om to trafikdræbte, og i dag om tre unges hasarderede kørsel, der endte i Mølleåen - det var sket inden for samme minutter som for fire år siden, meget underligt..
Hvornår fatter folk dog det er dødsensfarligt at køre råddent ?