Kære dagbog

Det er altid en kamp med ham, hele tiden ind i mit liv og ud af mit liv, hver gang kan kommer ind i mit liv går der få dage så er jeg fuldstændigt drænet for energi og så snart han er ude går der også kun få dage så er jeg fuld af livsglæde igen.

Det er jo så tydeligt for mig at han ikke bør være der, jeg savner ham egentligt heller ikke når han er ude af mit liv, jeg kontakter ham ikke, det er kun når han kontakter mig at jeg ser ham, men det er nu ikke så tit mere, tror også han er ved at slippe grebet om mig.

men trods alt så finder jeg mig selv gladere end jeg har været længe og det er dejligt, jeg nyder mine børn og mit liv.

:-)

Knus