Jeg har tygget lidt på det med sex i et par dage. Panikken over måske ikke at få det, som jeg aller helst gerne vil have det var ved at tage over. Det bredte sig til mit uafhængighedsgen, som styrer med hård hånd. Hvordan nu med kæreste - som oveni købet har en søn - og så mig og min lyst til fjerne lande, eventyr og "gøre som jeg har lyst til"- tendens? Det var faktisk interessant at følge med i fra sidelinien. Jeg har seriøst aldrig rejst særligt langt, særligt længe. Jeg har seriøst altid arbejdet meget og aldrig planlagt særlig langt frem. Jeg har faktisk ikke benyttet mig særlig meget af min enorme frihed... men i det sekund, jeg måske skal binde mig en smule, så himler den frihedselskende side af mig op med "så kan du ikke..." og "hvad så med Australien, Afrika og alle de andre steder, du gerne vil se". Besynderligt. Jeg kan godt lide i paniksituationer som denne at køre tanken helt ud. Så for mig, hvordan jeg solgte min lejlighed, sagde mit job op og tog ud at rejse. Det var ganske fornøjeligt... Omvendt lavede jeg også et andet tankeeksperiment. At blive i mit job, tjene penge og rejse i ferierne. Tage noget af eventyr ånden med mig i min hverdag og skabe noget nu og her. Hvordan ville mit liv være, hvis jeg fik mand og børn og forpligtelser? Jeg kunne mærke, at der var masser af muligheder for eventyr og pionerånd. Helt ned i de små hverdagsting. Ved godt, at jeg højst sandsynligt ikke vil have overskud til sådan noget hver dag. Det var bare rart at vide, at livet ikke er ovre fordi at jeg knytter mig til et andet menneske, får børn osv. Tvært imod begynder et helt anderledes liv - wauw.

Så følelsen var god igen - min pioner/eventyrånd blev beroliget ved at få præsenteret alle de muligheder, som gemmer sig i en almindelig hverdag. Og jeg er usandynligt almindelig og vil også meget gerne være det. Så nu glæder jeg mig - til alt det almindelige :o)