Foran computeren med tolv stjernestrimler i et skønt rod, der ender, hvis ikke papiret sprækker, som en stjerne hængende i en sytråd i mit vindue ud til verden.

Jeg vågnede i morges og listede rundt i min lejlighed, helt stille. Indtil jeg indså, at stilheden ingen årsag havde. Jeg bor alene, jeg foretrækker musik. Eller fjernsyn.

Mit nye studieliv meldte sig første gang i dag kl ni, med fødselsdag hos en studiekammerat. Afgang, ankomst, overraskelse, fest - og tilbage i skole. Jeg betragter mig selv som livsglad og postitiv - det eneste jeg pt mangler for at være helt tilfreds her, er en omgangskreds med personer der ikke kommer fra skolen. Jeg har boet her i tre måneder, kender ingen jeg ikke går i skole sammen med. Hvilket er grunden til at jeg glæder mig så meget mere til at starte arbejde på fredag.

Dels fordi jeg er god til det jeg skal lave, men også fordi min cykel er blevet stjålet - nyrenoveret - og jeg kunne godt bruge en ny - men også fordi kontoen snart trænger til en saltvandsindsprøjtning.. Hvilket tøjskabet og skobestanden også gør.. En stående arbejdsdag på 8 timer kan jeg altså ikke overleve på høje hæle?

Man lukker øjnene og skriver hvad man tænker. Uden at bekymre sig om eventuelle konsekvenser. Når jeg får min første rigtige månedsløn, er det første jeg køber enten en hundehvalp, eller en vaskemaskine. Hmm?