Zulu Djævleræs og go-cart-kørsel! Wuuhuu!!

GC er på højskole og enten meget glad, eller super ked. Heldigvis overvejende det første.

Men det er stadig hårdt når han går ned og synes at alt er noget lort. Hjemme er bøvl. Han føler sig skyldig over at være taget afsted.

En af de hjælpere ligger i skilsmisse og læsser af på ham. Han vil gerne hjem så hun kan komme på vagt og "gemme sig lidt" hos ham, i stedet for hjemme hos den sure og snart forladte ægtemand.

Men!! Det er bare SÅ forkert.. Han skal være heroppe og se de ting han på trods af sit handicap kan dyrke på lige fod med alle andre.. Ikke sidde hjemme på sit hummer bare fordi hun.. Argh.. Hun må da have andre steder at tage hen? Hvorfor kan hun ikke tænke så stort, til at se at han har brug for at se på hvilke punkter han kan være "normal" ?
Fordi hun ligger i skilsmisse, hun er bundulykkelig, han truer med at tage børnene, og hele verden er generelt imod hende..

Men sådan er vi jo så forskellige..
Jeg svinger lidt imellem at synes at det er ok at hele verden drejer sig om hende, til at synes at det er lidt egoistisk lige præcis at lade det gå ud over ham, lige præcis når han har mulighed for at glæde sig lidt over de ting han kan..

..og Nus brokker sig over at han skal være alene i fjorten dage, fordi jeg tager først herover, så til Fyn, og så videre til Grækenland..

Har stille og roligt forklaret, at jeg ikke melder afbud til noget af det.. At størstedelen var planlagt før han kom ind i billedet igen - men at han da endelig skal tage med til Fyn hvis det er.. Hvilket han ikke ligefrem kan anklages for at have lyst til.. Vi tager det helt roligt..

Han hader sit hjemmeplejearbejde rigtig godt og grundigt efterhånden.. Forstår ikke hvorfor han ikke snart er færdig med sit kørekort.. Når jeg spørger bliver han lidt muggen.. Men køreteknisk anlæg venter forude, og så kan der umuligt være langt i mål.. Har anbefalet ham at gå på aftenvagt-holdet i stedet for dagvagt.. Det er mere udholdeligt.. Han snakker om kontanthjælp.. Jeg er sindssygt bange for at han ville blive ned i det "hul" som jeg synes at kontanthjælp er - men omvendt vil han jo rigtig gerne arbejde siger han.. Og det er jeg da heller ikke et sekund tvivl om, når det kommer det stykket.. Han brokker over at jeg ikke tror på ham på det punkt.. Indvendigt giver jeg ham efter lidt tænken ret..
Må have sagt undskyld.. For jeg ved jo godt at det kun er midlertidigt..

Suk..

Det går egentlig godt nok, men altid er det bare ikke lige nemt altså..