Rigtig mange skifter ikke læge eller tandlæge. Det giver en form for tryghed at kunne stole på disse og som kender en. Sådan har jeg haft det med det lægehus, som jeg har haft siden jeg blev født. Da jeg i 2005 fik konstateret min første depression, sendte lægen mig til psyk. Ikke fordi han ikke kunne behandle mig, men fordi min far og bedstemor begge var bipolar og at det kan være arveligt. Han ville sikre sig om det kunne udvikle sig som sådan. Det kan jeg kun tage hatten af for. Da det gik hen og havde periodevis depressioner forsatte jeg ved psyk. I 2014 udviklede det sig til at være Bipolar. Der har kun været en manisk periode, og derefter har det været depressive. Så med den baggrund har det været vigtig for mig at være tryg ved lægen. Da den læge gik på pension, blev jeg overdraget til en kvindelig læge. Det gik også rigtig fint, men så forlod hun huset og jeg fik en ny læge der. Skulle fornyelig havde svar på nogen blodprøver som jeg havde bestilt. Et af de præparater jeg får, må der helst ikke være for meget udsving i serumværdig, da det påvirker min psyke. Det lod han gå hen og gav mig en tid til blodprøve 4 uger efter. Samtidig gav han mig en tid i konsultation 4 dage derefter. Jeg havde sagt til ham at, blodprøve fra et pågældende præparat kun undersøges i Vejle - hvilket betyder at svaret kommer senere end de andre. Det mente han nu ikke! Men ganske rigtig var der ikke kommet svar. Fjolset var så dumt og spørge "hvornår kommer de så". Ja hvor herre til hest skulle jeg vide det fra? Jeg spurte ham også om det kunne lade sig gøre at få en dobbelt tid, da vi ikke kender hinanden kontra min sygdom. Det kunne bare over hele hovedet lade sig gøre, da der er læge mangel! Hmm okay. Fortalte ham også at, når jeg på et tidspunkt skal have fornyet kørekort/chaufførkort, at der vil de forskellige myndigheder have en speciallæge erklæring. Dvs. at jeg skal henvises til psyk, som så udfærdigede et brev til bla. trafikstyrelsen. Brusk udbrød han "SÅDAN NOGET HAR VI ALDRIG GJORT". Gad ikke engang at sige til ham at, det har hans kollegaer gjort hvert andet år siden 2014. Denne samtale blev den sidste... Synes at han så nedværdigende og uden empati. Jeg blev ked af det, rasende og en smule chokeret.

Ringede til et nyt lægehus der ikke ligger så langt fra hvor jeg bor. Fik en god snak med sekretæren og har været til samtale med en sygeplejerske, samt fået taget nye blodprøver og hjerte diagram! Skal til samtale med den nye læge i næste uge-hvilket jeg er spændt på.