Så tog jeg tyren ved hornene. Fik en tid hos lægen idag, og starter igen på mine lykkepiller. Blev enig med mig selv om, at der ikke var nogen grund til at vente til jeg ligger helt nede i skidtet, før jeg erkender, at jeg har en depression igen. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at jeg ikke kan klare mig uden, men det kan jeg altså ikke. Det er mindst et år siden, jeg sidst tog dem. Kunne forstå på lægen, at jeg ikke skal regne med, at jeg slipper af med dem foreløbigt igen. "Første gang skal man tage dem i et år, anden gang i tre år, og tredje gang skal man tage dem altid" Det er ihvertfald tredje gang med mig...og noget kunne jo tyde på, at jeg ikke klare mig så godt uden, ikk!?
Glæder mig til at få det bedre. Ville bare ønske, at jeg kunne få B overtalt til at gå den samme vej. Han har det sgu heller ikke for smart, men han er mere stædig end jeg...dumstædig vil jeg tilføje!!! Men om en måneds tid, så skulle jeg gerne kunne mærke forandringen, og det ser jeg frem til !!!