Der var engang en klog mand, der blev bedt om at give et godt råd til unge mennesker, der kunne tænke sig at gå skuespilvejen.
Da svarede han: Lad være, med mindre du ganske enkelt ikke KAN lade være...

Jeg skriver, jeg vil leve af det. Jeg skriver, ganske enkelt fordi jeg ikke KAN lade være. Ganske enkelt fordi jeg ikke kan andet.
Jeg nyder at skrive, nyder stilheden og tankerne, ideerne der pludselig popper op - disse 'geniale' ideer, som menneskeheden jo ikke kan leve uden ;o) Jeg nyder tosomheden med mit tastatur.

MEN... det er også en umådelig ensom følelse. At arbejde på denne måde.
Man taler om tossede 'malerhjerner' ... En 'skriverhjerne' er vist også tosset på sin egen måde. Lettere masochistisk.

Jeg har valgt hvilket forlag jeg vil sende til... de holder sommerferie denne uge, så der er tid til ENDNU en gennemgang, finpudserier, udskiftninger, ENDNU flere tanker fra den perfektionistiske hjerne .... tvivl. Men også glæde. Ensom glæde; da ingen kan sætte sig ind i alle de tanker, bekymringer, håbløse timer UDEN ord, geniale minutter og endeløse timer, der går forud, for det der nu endelig skal sendes afsted på sin jomfrurejse.....

(skulle lige ha' bugt med lidt sommerfugle og dragekløer - tror vist det lykkedes ;o)