Kære dagbog

Jeg føler mig som en fange i min egen tilværelse, jeg kan ikke lide at bo på det klubværelse, med fulde mennesker og mennesker som jeg ikke kan stole på. Jeg vil leve et sted med mere plads, hvor jeg lige kan gå udenfor når jeg vil. Måske er det mig der er sart, jeg ved ikke helt. Måske er det bare noget med min opvækst at gøre.

Tankerne om at min mor den dag dukket op på radioen men gik før jeg fik sagt hej. Hvordan kan man komme så langt ud at man ikke kan "klare" at se sin egen datter, jeg kender ikke svaret. Ønsker bare at være i fred.

Eksamnen er lige over hovdet skal til skriftlig matmatik på mandag, på 9 klasse niveau, læser i døgndrift, føler mig træt og udkørt.

Tror bare jeg tager væk i weekenden ud til vores kolonihavehus, det vil sigde det er jo ikke vores men bare vi får lov til at være der her i sommer.

Jeg vil slutte nu skal lige hen og bestille tid til frisøren. Martin har fødselsdag på onsdag, ved ikke helt hvordan jeg skal planlægge den dag, har ikke tid til at planlægge noget særligt.

Nå jeg vil ud i solen....vi høres ved.