Sikke en dag… Startede dejligt, men vendte så 180 grader rundt…
Ved som ikke hvad der ga' nedturen, det var vist lidt af hvert af tanker der kørte…
Morgenhygge; fred og ro, sol og fuglefløjt, lå bare og nød det og slappede af, herligt…
Lige pludselig fik jeg bare nedturen, tudede som jeg ikke har gjort længe :-(

T var på langtur i bil…
Bilen – hvordan fik de drengene ud, vendte de bilen eller ???
Pludselig et meget tydeligt billede af Mathias…
Så Mathias's ambulance dagen før, - den ga' den sædvanlige knude i maven og tårer…
Jacob – hvem ér han ??? Hvordan ser han ud ???
Drømte en nat noget med et supermarked, stod i kassen, pludselig fandt jeg ud af det var Jacob der sad i den anden kasse…
Jeg stod uden for kassen og bare SKREG !!! Husker ikke mere…
De unge på Bakken – knap så slemt som frygtet…
Familien – kommer vi til at sidde med pigerne en dag, får de mænd og børn, får de lov at blive så gamle ???

Det var vist en del af de tanker der pludselig spolerede vores morgen…Og så den at drengene måske havde været "gemt lidt" et par dage… Så trængte de igennem med dobbelt styrke ?? tjaae…

Der er meget, der ikke er på plads !! Om det nogensinde kommer det tror jeg ikke – de spørgsmål og tanker vil nok komme jævnligt, og det må de så gøre…
Og der vil komme flere, - der er kommet mange, der slet ikke var med de første lange tider…

Resten af lørdagen…
Var flad den første tid, men kvikkede da op senere… dvs. tankerne kørte hele dagen et sted i baggrunden, men blev efterhånden enig med mig selv om at sådan sku' det bare være, var nødt til at grine lidt og "vågne op" for ikke at bli'r sindssyg…
Da vi sad i bilen tænkte jeg på at nogle måske ville synes jeg hurtigt "glemte" efter nedturen og grinede… meeen, igen, det er skalkeskjul…