Man mødes og selvom man godt kan lide et andet menneske er det ikke sikkert man falder for vedkommende, og hvad så hvis den ene falder og ikke den anden, så skal den ene såres og den anden være den der såre et andeet menneske.
Ingen af opgaverne er nemme.
Og måske burde man ikke få følelser i klemme fordi vi mødtes jo bare ,men det er ikke bare og slet ikke nå hjertet har prøvet det for mange gange. Men for at leve er man nødsaget til at putte sig selv derud hvor man kan såres fordi gør man ikke det så er der ikke det smukkeste i livet nemlig kærligheden.
Ja der er andre former og man skal ikke nøjes men tosomhed kan være så smukt og så dejligt ja også det modsatte. Chansen skal gives.

Og nu sidder jeg her stadig alene. Ikke ensom men blot alene.
Mon jeg finder en der vil elske mig som også jeg kan elske, en der ikke skræmmes væk men en der blir. En der vil leve sit liv flettet ind i mit men som har en masse i sit liv selv. Ting der kan deles og dem der skal opleves hver for sig....