Vi er nået et skridt videre. Må sande at jeg ikke er standhaftig nok til helt at lade ham være, mens vi går her op og ned af hinanden. Har konstant brug for kærlighed og bekræftelse fra hans side. Men intet er besluttet endnu, og det er langt fra godt. Vi snakkede, grinte og havde det rigtig hyggeligt sammen. Blev vist lidt revet med af stemningen. Vi snakkede om om jeg skulle cykle eller komme ud på skolen på anden vis i morgen...
Jeg har lidt en offentlig-transportmiddelfobi. Havde ikke kørt med metroen endnu, og havde ikke lyst til at tage første tur med stress og usikkerhed. M foreslog at vi skulle tage turen ud til skolen, da var klokken næsten elleve. Men han regnede ud, det ikke ville tage vildt lang tid. Så vi tog afsted, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Bortset fra det var svært at finde grænsen. Jeg sked hul i det hele, og lod mig trøste og elske. Vi kom ud til skolen og kørte tilbage ige. Vi nåede dog kun til Islands Brygge, så kom vi ikke rigtig videre. Vi holdt på stationen i 20 min, hvor de jævnligt informerede om at der var signal-problemer og at vi hurtigst muligt ville køre videre. Men det blev efter de 20 min, altså til "Metroen er lukket for i aften - vi byder dem velkommen i gen i morgen kl. 05.00" Så meget for den metrotur. Nå men vi tog en taxa, og det skal de heldogvis betale for os. Men turen blev en del længere, og vi var først hjemme kl 01. hvor vi sluttede aftenen hyggeligt af.

M er her til aften taget hjem til fyn. Han havde weekend allerede i går, og jeg tager jo på tur i morgen. Så det var en god anledning. Er lidt misundelig, for jeg kunne egentlig også godt snart tænke mig at se min familie igen! Men vi fik telefon i dag, og den snakkede jeg så i med min mor og søster en times tid. Efter han er taget afsted, har jeg slet ikke fået alt det jeg gerne ville.

Skal til at pakke, men er helt færdig efter at have spist en hel mango. Glæder mig til ikke at skulle tænke på lektier hele weekenden!

Mødtes med Mette og hendes kæreste Mads i går. Hun var hjemme på hurtigt visit, men kommer igen til november, hvor hun kommer og ser mit hjem. Det var mærkeligt efter så lang tid, og vi fik heller ikke snakket alt det jeg kunne tænke mig. Vi havde kun et par timer desværre. Og nu er hun allerede taget tilbage til Norge igen.

Nå, må hellere se at komme igang hvis jeg skal nå det hele. Har skrevet en liste, så jeg ikke glemmer noget.

-Berta