Jeg er fandme dejlig. Ja, hold da kæft, hvor er jeg bare dejlig. Hvor er det bare et held at jeg kom til verden som mig og ikke et eller andet fjols. Jeg er da bare for herlig og mit selskab. Jeg elsker mit selskab. Hvilket virkelig må siges at være et held, da jeg jo hænger på mig selv til livet mig skiller.
*******************************************
Okay. Ovenstående kræver vidst noget forklaring, hvis ikke jeg skal fremstå som en selvhøjtidelig nar, der bare ikke kan få nok af sig selv.
Alt i alt prøver jeg sådan set bare på at få mig selv til at tro lidt mere på mig selv. Mest fordi jeg for tiden går og tumler med nogle trælse tanker og idéer med opfattelser af mig selv, som ikke er særig positive. Det vil jeg så forsøge at vende om på.
Måske er det lige at overdrive lidt med ovenstående, men for satan, hvis jeg ikke engang kan holde mig selv ud, hvordan i al verden kan jeg så forvente at andre kan?