Vi er lige kommet hjem fra fyn - efter en hel uges efterårsferie i familiens skød. Klumpen kom frem da vi sagde farvel ved toget, jeg havde lige vænnet mig til at være hjemme.
Det har været så dejligt! Vi har godt nok haft travlt - der var så mange mennesker vi skulle besøge og ting vi skulle nå.
Jeg har ingenting nået af de lektier jeg havde taget med. Det må jeg indhente senere, det var simpelthen vigtigere at udnytte tiden til fulde. Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg vil prøve at tage det mere stille og roligt. For jeg er jo ikke dum, og jeg gør i det store hele en god indsats. Der skal bare utrolig meget til, før jeg er tilfreds med mig selv.
M ville gerne i bio, ned og sige hej tiil dem igen. Det var den nye Far til fire der gik, så den så vi. God BØRNEfilm, men var da ikke helt forfærdelig. Niels Olsen og Martin Brygman gør det godt.
Vi var til fødselsdag i dag, hvor de kom til at snakke om hvem der spiler Søs, fordi hun jo bliver skiftet et par gange.
Nu er vi så kommet hjem efter møje besvær og igen , surprise surprise, forsinkelser fra DSB, tænder for fjernsynet, og hvad kommer der?! Derfor mener jeg den lille gut fylder en smule for meget i mit liv lige nu. Er lige før jeg skal på far til fire-afvæning.
En masse reklamer lå og ventede, men selvfølgelig ingen breve til mig. Men M havde fået nogle af vores regninger, og dem må jeg gerne få del i, siger han, pænt af ham sys jeg.

Det er svært at sparke sig selv igang igen - men der venter gruppearbejde, og det prioriterer jeg rimelig højt. Andre skal ikke lide under, at jeg er dårlig til at koordinerer min tid.

Fryser og fryser. Vi har blæret os med hele ugen, at vores lejlighed er så varm, og at vi ikke behøver at tænde for varmen endnu. Men DET trækker jeg i mig igen.

-Berta