Jeg aner ikke, lige hvad det er jeg har gang i, men jeg ved, at det ikke er sundt for mig. Jeg render rundt, og tænker på, at tage på en druk tur. Jeg er glad for, at jeg har fået sat ord på det, men det er også fordi, jeg har fået at vide, at det er det bedste jeg kan gøre.
Det hele det er noget kaos inde i mit lille møg hoved. Jeg skulle fortælle min historie i dag, jeg var tæt på at nægte det, fordi behandleren var der, men jeg ved også, at det kommer jeg ikke særlig langt med. Jeg havde for det meste bare lyst til at gå der fra, skamme mig, grave mig ned et eller andet sted. Jeg undgik at gå i detaljer, for det vil være for meget for mig. Jeg er ikke klar til at vise mig "nøgen". Jeg vil helst holde det for mig selv, men jeg ved også, at det er det, som har ødelagt mig før hen. Jeg kan ikke fortælle alt, når der sidder så mange, og det skal handle om mig. Der kommer noget gammelt op i mig, som gør mig gal, også fordi det minder mig om nogle ting, som jeg ikke kunne lide.
Jeg har lige været til møde, og der burde jeg måske fortælle, at jeg tænker på at tage på druk, men jeg kunne ikke rigtig få mig selv til det. Jeg har sagt det til en person, og jeg skal bare sørge for, at jeg ikke skal være alene. Jeg gør mig nogle tanker, og jeg får det også skrevet det ned. Jeg kommer til at tænke på nogle redskaber, som jeg kan bruge. Jeg har et valg, jeg kan jo vælge at smide dem væk, også være ligeglad med det hele igen.
Jeg skal til pigemøde nu her, da kan jeg også sige det, jeg kan sige det til min mand. Det er hammer svært at være mig lige for tiden. Jeg synes ikke, at det er synd for mig selv, men jeg bruger mange af mine kræfter på, at skælde mig selv ud. Det er jeg også klar over, at jeg ikke skal bruge mine kræfter på. Det værste er, at jeg er klar over så meget, men jeg gør ikke brug af dem.
Jeg lever meget i fortiden, fordi jeg har tænkt meget på, at jeg på et eller andet tidspunkt, skulle dele om mit liv, det er noget af det værste jeg ved.
Jeg skal på sygehuset i morgen, og det er jeg heller ikke så meget for. Det tænker jeg også på, jeg er lidt bange for, hvad det er, de vil gøre ved mig. Da skælder jeg også mig selv ud, tænker engang imellem, at det hele kan sgu da også bare være lige meget. Da er jeg glad for, at jeg har fået bygget noget netværk op, som jeg kan bruge til noget. De betyder enmormt meget for mig!!
Ikke nok med, at jeg skulle fortælle min historie, så sagde min behandler bagefter, at jeg skulle læse op, hvad det er, jeg har skrevet. Jeg var godt nok ved at tænde af på hende. Som om at det ikke var nok, at jeg lige havde lagt mig selv ud. Det er for meget af det gode, jeg skulle lige til at sige nogle ting, som jeg måtte hellere lige holde lidt igen.