Jeg var sikkert ikke ham der udtalte mig så meget til medierne i dette lange drama men manden på barikaden som har ledet utallige sangaftener på hjørnet. manden der vendt dagens episoder til positive betragtninger.

Husker en aften hvor jeg stod derude fortalte at jeg havde fået min postkasse fyldt med affald i løbet af natten, fortalte jeg synes det var synd for mennesker der havde så svært ved at komuniker at når de forsøgte kom der kun lort ud af det.

Hvordan Esben fra huset overfor havde svært ved at styre sin store krop at han ramlede nærmest væltende ind i mig. mens han gik og svingede en knipellignende lygte ned i hans anden hånd.

Husker også sejren lettelsen det igen at kunne gå i gaden med sine børn i hånden uden tilråb fra borgen, den dag retten havde talt de mistede arveretten til huset jeg gik op af gaden biler stoppede ønskede os tillykke med sejren en nabo som ellers ikke deltog i sangen sprang mig om halsen. mit hus var af aftensanger pyntet med flag og banner udenfor min fordør 2 krukker med sammenplantninger vin og brevhilsner. den aften havde vi i beboergruppen fælles spisning med familier ååå da vi skulle op at synge på hjørnet stod folk langt ned af gaden til alle sider.

DET VAR FANTASTISK

jeg tror aldrig jeg igen kommer til at opleve en sådan befrielse solidaritet ååå det er helt ubeskriveligt og d 8/6 er det 6 år siden.

I mit liv er der hvis sket så meget siden den tid at jeg slet ikke forstår det siden den tid er mit liv virkelig blevet et helt andet lykkelig fyldt med kærlighed, for mig synes den dag meget langt væk. men det er den hvis ikke når jeg møder vennerne og naboer fra den tid ...
Måske fordi jeg fysisk og psygisk har flyttet mig er den tid langt væk i mit sind.

MEN DET VAR STORT.

SES Peter