Det er søndag og jeg går faktisk og bliver harm, - ja, rigtig rasende. Jeg går ud i skoven og sparker til et træ og råber min vrede ud. Ud med det, så jeg kan lindres. Det skal ikke have lov, at hobe sig op i mig. Ja, jeg er så rasende, at jeg dirrer. Jeg er vred på, at det skal være så dyrt, at blive syg i dagens Danmark.

Jeg har lige været i Brugsen efter en ny ration medicin. Apoteket har næsten aldrig "min" medicin hjemme, når jeg kommer og skal have nyt. Så kan jeg køre to gange ind til byen eller jeg kan be´ dem om, at sende det ud til vor lille lokale brugs og så henter jeg det der næste dag. Nå, jeg hentede min medicin i dag og kom kun af med 350,- kr. denne gang - sidst kostede det 1050,- for 100 tabletter til en måned. Var det så det eneste medicin jeg fik, men det er det ikke. Jeg ved godt, at det bliver billigere, efterhånden som jeg får mere i tilskud - til sidst får jeg 85%. Jeg er hel klar over mit eget medicinforbrug og omkostningerne herved. Og medicinen - ja, heldigvis har den en god virkning, men det er også et ret stort beløb at bruge på, at få kvalme, halsbrand, søvnløshed og andre unødige kvaler.

Det er ikke så meget min egen situation, der gør mig rasende. Jeg tænker mere på de pensionister, som kun lige har til dagen og vejen. De bruger en formue på livsvigtig medicin. Nogle af dem får ikke noget ordentligt at spise, fordi de skal bruge deres penge på medicin istedet. Eller de snyder med medicinen, fordi de ikke har råd til at give så mange penge ud for det. Det ender ofte med dyre hospitalophold, hvor de bliver indlagt med bl.a. underernæring som følgesygdom. Så det der blev sparet ved mere egenbetaling - det blev brugt 10 gange mere på en indlæggelse - bare fra en anden kasse. Hvor er vi henne? Det er hel ekstrem, hvad nogle af pensionisterne har af udgifter i medicin. Jeg ved, hvad jeg snakker om, idet jeg i mit arbejde, ordner medicinen for vore beboere og dermed har adgang til at se deres medicinudgifter. På arbejdet tager vi derfor også jævnligt op med beboerens læge, om der er noget medicin, vi kan tage væk.

Det var en tudse, der sad i halsen, som skulle op. Det med medicinen er jo kun en lille brøkdel af uretfærdighed i regeringens sociale sparepakke. Så uanset, hvor meget jeg raser og sparker på træet i skoven, så bliver det nok ikke anderledes. Desværre.

Forresten - GOD SØNDAG.

Hyggehejsa fra Nellemor.