Øv en møgdag..
En dag der startede som vanlig, og så ovenikøbet en feriedag. Men en dum bemærkning om Mathias's computer gav skubbet ned i hullet, det hul jeg bare ikke lige kan komme op af igen..
I det hul kan jeg intet, ikke tale og forklare hvad der galt, ikke finde ud af den simpleste ting som at begynde at pakke ferietaske, ikke læse en bog, intet :(
Fik lige klaret støvsugeren en tur rundt, og har så ellers bare forsøgt at sy stumper sammen til min datters tæppe.. Ved ikke hvor godt det er blevet.
Mit stakkels hoved har bare været ved at rende over af alle de umulige tanker om alt og intet der har ræset rundt - og alligevel har jeg ikke formået at sige et ord til hverken datter eller kæresten :(
HADER det hul, hader at ryge herned hvor jeg ikke selv kan finde op igen.
Trænger bare til at blive holdt om, til at få lov at tude igennem, til at få at vide hvorfor computeren er noget gammelt lort, når nu han ved hvor meget den betyder for mig. Mangler vist bare et kabel, så skulle det virke - virkede da, da Mathias selv brugte den !
ØV

Vi skal køre på ferie på fredag, men jeg har sgu ikke det overblik de vist regner med alle tre.....
Kan slet ikke overskue hvad vi skal have med og hvad der skal gøres inden, hvorfor tror de altid jeg bare har tjek på det hele ?
Havde det førhen og vil også gerne have det, men jeg magter det altså ikke, mere.
ÆV
Trælst at min hjerne ikke mere fungerer som jeg vil.
Hader den maske der er blevet en del af mig, og som ser så fin ud - men som alle andre ikke ser bagsiden af :(

Suk.
Tænker lige på Metal-bladet hvor der er en fin artikel om ham der kørte Mathias og Andreas ihjel - de er lige omtalt, som en biting; to brødre døde.... og så ikke mere. Ovenikøbet er det forkerte oplysninger om deres død :(:(
PIS !