Engang var der mange flere der læste mine dagbogstekster. Det betyder vist ikke så meget for mig mere. Jeg benytter mig også oftere af at begrænse adgangen til mine tekster. Det bliver mere og mere personligt, og jeg er blevet mere nervøs for at blive "opdaget". Jo mere jeg skriver, jo mere afslører jeg om mig selv.

Jeg er ked af min weekend som blev slugt af læsning. Den flyder helt ud i min hukommelse, og jeg kan ikke skille dagene fra hinanden. Netop derfor er jeg af og til i tvivl, om mit liv er noget værd.
Selvfølgelig er det det, men jeg savner indhold. Indhold, der gør at jeg glæder mig til næste dag.

Vi snakker ferie for tiden, og nu bliver det vist snart besluttet.

Det var dejligt at se familien i R, selvom det var kortere end normalt.

-Berta