Jeg arbejder rigtig hårdt for tiden på at blive lidt mere afklaret omkring mig selv, mine ønsker og behov. Det er rigtig rigtig svært!

Den ene dag vil jeg en ting og den næste vil jeg noget andet. Jeg er tilbøjelig til at trække mig ud af noget hvis tingene ikke bliver helt som jeg har forudset. Jeg føler ikke rigtig jeg kan klare mig.

Nogle gange ville ønske at der var nogen som sagde hvad jeg skulle gøre, men alligevel så ved jeg jo godt at det er ganske uholdbart - jeg skal jo selv finde ud af det, men det går bare rigtig dårligt.

Der var engang jeg var en selvstændig pige med masser af gå på mod og tro på livet og på at jeg kunne gøre lige hvad jeg ville.
Nu er jeg så en ung kvinde, som ikke rigtig ved hvad hun vil eller om det hun ville stadig er det hun vil - hun har bare glemt det. *suk* jeg er så forvirret oppe i mit hoved. Jeg orker det ikke mere. Hvad søren skal jeg gøre?

Jeg halter mig igennem dagene lige nu og det er meget få ting jeg faktisk deltager helhjertet i.
Så søger jeg nogle juleassistance job - fordi det er jo ikke bindende for særlig lang tid og alligevel fortryder jeg lidt bagefter. Hvad nu hvis jeg får det...? Nå nu er det gjort - så må vi se om jeg tør - hvis jeg da overhovedet får noget af det jeg har søgt?

Aaarrrgghhh!!!

Nu må det holde op - jeg skal jo bare tage mig sammen! Hvorfor er den slags altid lettere sagt end gjort?
Den ene dag er jeg lidt oven på - glad måske og tænker - idag bliver en god dag, men den mindste ændring i hvad jeg troede skulle ske og jeg er helt slået ud af den. Det er jo dødirriterende. Jeg skulle jo gerne kunne stole på at jeg gør det jeg siger jeg vil gøre. Stole på at jeg gør det jeg vil gøre selvom omstændighederne ændrer sig. Det er jo en almindelig menneskelig færdighed at kunne tilpasse sig.

Jeg må hellere holde op - det hjælper ikke til den store afklaring lige nu.