Jeg kan efterhånden ikke kende min søn, og slet ikke hans valg og handlinger. Jeg synes at det hele køre rundt i en stor pærevælling for ham. Tror ikke at han kan finde hoved eller hale i, at opbygge sin selvstændighed efter hans dom er ophævet. Han ter sig som en abe der er sluppet ud af buret. Inderst inde ved jeg godt, at det er en naturlig reaktion. Han har været på institution af den ene eller anden art, siden han var ca. 12 år. De sidste 5 som domsanbragt.

Han har for noget tid siden, fraskrevet mig som hjælp til hans økonomi. Det er kommet mig for ørene, at han også har opsagt buget service, da han selv mener at kunne administrere det. For syv søren – han har huller i lommerne. Er bekymret for at han ikke får betalt Danmark, da han ikke vil kunne komme ind igen.

Synes at det er noget af en mundfuld for Michelle. Vi er kommet på talefod igen, og jeg fik sågar en lille buket blomster af hende i dag. Kunne ikke dy mig, sendte et smil samtidig med at jeg sagde ” der er ikke langt fra had til kærlighed”. Vi ved begge, at der skal tales sammen på et tidspunkt!

Jeg har bedt både Michelle og André, uafhændelig af hinanden, om at kontakte mig hvis der er noget.

Jeg var med Claus og hundene i skoven i dag. Det er ved at være MEGET lang tid siden jeg har været der sidst. Det irritere mig at han ikke lader dem løbe løs og lege. Selv om de første 300-400 meter var hårdt for mig, så løsnede det op. Håber jeg kan få mindstemanden med over med hundene i morgen.

Mercedes blev færdig med citronen før beregnet - hvilket er godt mht. regningen. De havde regnet med flere arbejdstimer. Det var igen-igen noget med hydraulikken. Satans franskmænd! Hold op hvor jeg har fortrudt det køb mange gange.