Hey dagbog, - Jeg er rimelig stolt af mig selv, fordi jeg ikke er typen der giver efter altid. Jeg har altid været stærk, og gjort det jeg ville, - ville man stoppe mig, fik det konsekvenser for dem der ville stoppe mig...selv som barn var jeg hård, - jeg kunne godt lade være med at sige noget til min mor, og ikke værdige hende et blik...og det var ikke bare en time, eller en dag, jeg blev ved til der fra anden side blev opgivet...om det så skulle blive til flere uger eller måneder...jeg snakkede feks ikke med min bror i et halvt år, engang,..hvorfor, fordi jeg havde vundet et spil..og han ikke kunne tåle at tabe, så var vi kommet op at slås...eller rettere sagt, da han puffede kraftigt i vrede til mig, bad jeg ham om at gå..det gjorde han ikke, men det blev bare værre...nå men det fandt jeg mig ikke i, så jeg cuttede ham bare foreftertiden..indtil han efter det halve år kom til mig...jeg kan være hård!

jeg snakkede med min mor idag, hun sagde..at jeg også kunne være meget blød..og have let til tårer..Jo,.men jeg finder mig ikke i alt, og lader andre sige hvad jeg skal gøre.

Jeg fik også sagt det med, at jeg ikke ville ha noget problem om jeg så kun blev 35, - for så var jeg sikker på ikke at ende med at blive alene,..som jeg vidste jeg ville blive..så blev der stille :) -