jeg lister mig stille ind ... jeg ved godt du sover - men jeg måtte lige sige ... at nu er han væk ... jeg har smidt ham på porten med bukserne næsten ned om knæene bogstaveligt talt.
Og jeg blev så lettet ... men samtidig har jeg ondt af ham - ondt af en person jeg virkelig elskede - manden i mit liv - manden der viste sig at være bygget og af intet andet end løgne -selv til aller sidst , da jeg havde pillet alt fra hinanden, ville han ikke indrømme - kunne ikke ? Han er syg... je har ondt af ham - men jeg måtte vidre ... Han sagde han elskede mig af hele sit hjerte ... men var det også en løgn ? det var de sidste ord han sagde - inden han gik ud af døren... men hvordan skal man nogensinde kunne stole på en person, hvis navn man næsten ikke engang kan være sikker på ? Vi havde drømmene sammen, kærligheden, lidenskaben - nu er han væk - ligeså hurtigt som han kom ind i mit liv .... jeg er ikke ked af det - mere ldt lammet tror jeg ... ALT er gået så hurtigt .... NU er det slut med mænd .... ;o)

ALDRIG MER' .....

Godnat kære dagbog :o)