Jul og nytår vel overstået. Velkommen til år 2005.
Min mand og jeg har besøgt gravstedet 2 gange før jul. Der lå kun gran, for selve stenen kan først sættes ca. 3 måneder efter begravelsen - altså engang her i foråret. Vi havde kranse med begge gange og også gravlys som vi tændte...for hans far - min svigerfar...
Juleaften var hyggelig. Vi var hos mine forældre. Nytårsaften var vi hjemme hos os selv - alene - bare os to, men det var alligevel hyggeligt. Vi skød ikke noget fyrværkeri af - så bare på de andres. Det var der tilgengæld også masser af. Og imens tænkte vi tilbage på tragedien i Seest den 3. november 2004 og på den døde brandmand og på hvordan alle de involverede mennesker måtte have det på dette tidspunkt og om vi mon var de eneste der tænkte på dem....
Jeg skulle først starte på job igen i mandags den 10/1-2005, så jeg har haft en god lang juleferie. Dejligt. Men det var nu også dejligt, at komme på job igen. Tilbage i den vante rytme. Ugen er gået utrolig hurtig og det er pludselig fredag før jeg har fået set mig om. Hvor er tiden blevet af ?
Men nu er det weekend og tid til at slappe af igen....
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.