Lang tid siden ... det er lang tid siden jeg har skrevet... det føles i hvert fald som lang tid. Jeg har savnet mit sted at hælde tankerne ud - for mig er det lidt lige som at lægge puslespilsbrikker op på et bord, så man bedre kan overskue det og måske finde nogen som passer sammen. Ligesom ved et puslespil er der en vis tilfredsstillelse ved at få brikkerne til at hænge sammen - det føles rart... især hvis man kan få mange brikker til at hænge sammen også selv om man ikke lige kan se hvor de skal høre til henne. For man har en forventning om at de hører til et eller andet sted, på en eller anden måde.
Man kunne måske forestille sig at der var sneget sig nogle brikker ned i æsken som ikke passede til puslespillet eller at der måske manglende nogen, men jeg tror at i livet er puslespillet ikke et man lægger, men et man skaber. Livet er et forunderligt puslespil og om ikke uendelig, så i hvert fald uforudsigeligt og måske kan man sige at det er ufuldstændigt og færdigt på samme tid.
Puslespillet er på en gang et færdigt billede af ens liv netop nu og samtidig et ufærdigt puslespil af hele livet, som kun er færdig i den stund vi trækker vejret for sidste gang - og hvem ved? måske ikke engang da.

Det var så en brik i mit puslespil - og hvor den hører til henne det aner jeg ikke lige nu, men måske finder jeg nogle brikker, som den passer sammen med. Nu ligger den i hvert fald med den rigtige side op og venter på at blive sat sammen med nogle andre brikker.