Nogle gange, er verden bare mikro mikro lille!

Jeg sidder på en afsides lokation i Norge, på arbejde ugen ud.

Møder så - på sitet - en gammel studiekammerat.

Den sødeste, rareste navnesøster og vi beslutter at spise aftensmad sammen og det er råhygge.
Vi spiste også morgenmad sammen og snakken flød.

"Mænd er bange for kvinder som os", sagde hun, som en indskudt sætning i fortællingerne der gik igennem diverse dates..

Hun havde mødt den sødeste pædagogmedhjælper og hun var helt hooket..!
Han havde spurgt hende, hvad hun skulle bruge ham til - hun har jo styr på økonomi, bolig, job, alt det der.. Han kunne slet ikke få øje på nærheden, tosomheden - hun kunne ikke få ham til at se det - så det døde..

Sjovt.. Tankevækkende..

Kommunikerer med to pt.. En webshop-gut der ikke ved hvad han vil (hårene stritter lidt allerede) og en mand på 49 (!!!) som gerne vil krydse atlanterhavet i den båd han ikke har købt endnu.. De kan begge to et eller andet, men om de kan nok, det må tiden vise..

Måske er der bare lukket af, pt..