Var nede og besøge min far i dag, sammen med Hubert. Det vagte selvfølgelig glæde. Han sprog er stadig meget utydelig, men forstålig. Han er begyndt at synge meget, som regel er relateret til det vi taler om eller han oplever. I dag var det pga. Hubert en Shu-bi-dua sang ”Vuffeli-vov.”

Min søster havde været der i går, sammen med datteren. Sarkastisk, så er hendes to gange årlige besøg overstået. Som hans tilstand er nu, så er han ikke lige til at flytte med, men jeg kunne godt have ønsket på min fars vegne, at hun havde hentet ham og taget ham med hjem et par dage. Nu er hun lovlig undskyldt.

Den mellemste var nede på gården i lørdags og flytte hans møbler. Konklusionen derpå er, at hans chef har fundet en anden til at varetage hans arbejde. Han har ellers givet udtryk for at han gerne vil tilbage, og fuldføre hans uddannelse som landmand. Men med de tidl. korte og længerne varerne sygemeldinger han har haft i erhvervet pga. hans psyke, så tror jeg rent ud sagt, at det kun vil give ham endnu et nederlag.
Ringede herfra til Boxit, mht. opbevaring. Sagde i telefonen, at der drejede sig om kort tid, da han skulle have en lejlighed. Det kan være at han også er ved at blive træt af hans mor.

Den mindste har søgt ind til Forsvarets Reaktionsstyrker, og er blevet optaget. Der var kun 3 der blev optaget ud af 25 ansøgere, så det er flot. Han tog i går op til Holstebro – hvor uddannelsen foregår. Hvis alt går efter planen, skal han udsendes til august næste år. Det står selvfølgelig ikke på vores ønskeseddel, men det er hans valg.

Har gjort rent til den store guldmedalje i dag. Pga. hundene kræves der noget mere. Mangler ”kun” at vaske vinduerne, køkkenskabene, og skille, vaske og samle et par lamper. Det er godt at der er en dag i morgen igen. Jeg vil ind og smide fødderne op i sofaen, og nyde resten af min fridag.