Går og smager på ord for tiden. Er f.eks. blevet ufattelig glad for ordet "epiphany" (åbenbarelse). Måske går jeg og venter på en sådan og bruger ordet som en slags mantra?

Jeg ved jeg kan. Nok er jeg langt fra den bedste. Der er altid nogle der er bedre. Det har ikke noget med jantelov at gøre, men derimod en måde at acceptere at man ikke nødvendigvis altid skal være den bedste. Nok er bearbejdning og arbejdsproces udviklende og en måde at forbedre sig på, men man bør lære at sige stop og lade sig "nøjes" med det færdige produkt uden at tvivle. Jeg er gået i gang med at skrive et digt hvori jeg lader ordene få nye og utraditionelle pladser. Det er en skæg leg og jeg nyder at gribe de ord der viser sig og modelere dem så de giver udtryk for noget andet end det de oprindeligt var skabt til. "Hypnotisk Apati" og "Monotoniens Svalegang". I like it!

I år valgte vi at sende et fælles julebrev til alle dem derhjemme. Jeg skrev et humoristisk rim på 12 vers som hver især repræsenterer en måned i det forgangne år. Det var en dejlig måde at dele sine oplevelser med venner og familie på, men det var da også spændende fordi jeg for første gang blotter min skriblerier for andre end Morten og dermed også føler, at jeg blotter mig selv og afslører noget om personen bag Carina som tidligere har været ufattelig hemmeligt.

De fleste mennesker tror de ved en masse om mig, men kun meget få mennesker ved i virkeligheden hvordan der ser ud helt nede på bunden. At jeg f.eks. holder af at skrive har indtil nu været min hellige flugt fra virkeligheden. Jeg har skrevet for mig selv fordi min personlighed skinner igennem som et spejl når jeg skriver og jeg har derfor kunne agere egen terapeut uden at skulle betale 500 kr hver gang!