Fredag var min kæreste ude og drikke hos en kammerat. Det endte med at blive en mareridt efter som at hans mobil gik død og han ikke var kommet hjem 3 timer efter, han havde forladt kammeraten. To telefonopkald til politiet og en kæreste, som kom gående hjem kl 02:30 om natten. Jeg har aldrig været så bekymret og bange. Frygten om, der var sket ham noget alvorligt, var ubærlig. Heldigvis var han faldet i søvn i bussen og endt i en by 15 km væk. Han ledte forvildet rundt efter nogen, der kunne ringe til en taxi for ham. Heldigvis var der nogle drenge til en fest som hjalp ham. Tak til dem. Jeg sad grædende med politiet i telefonen, da han kom lidt beruset gående mod mig. Selvfølgelig sad jeg udenfor hoveddøren og ventede i håb. Det var en stor blanding af frustration, glæde og surhed der kom frem i mig. Mest glæde. Jeg var så glad for at han var okay. Og at han fandt hjem. En turbulent nat, som har ramt mit overskud hele weekenden.
Lørdag hentede vi rundstykker og spiste en god morgenmad. Vi snakkede om dagen før og det var dejligt at få nogle ting på plads. Jeg var helt smadret tidligt om aftenen og endte med at sove 15 timer til søndag.
Så er det søndag, vi har haft besøg, bagt, hyggede og fået kigget på voksne ting. En rigtig god dag i stilhedens tegn. Jeg er så taknemmelig for han er her og der ikke var sket ham noget seriøst. Mine tanker ser stadig hans "missing people" skilt, men det går forhåbentligt snart væk igen.
Jeg håber, I alle har haft en god weekend.
Lisa