Kære dagbog.

Så ruller vi igen mod arbejdet. Togføren informerede lige om at det var non stop til Høje Taastrup. Dejligt. Så når vi et tidligt S-tog og dermed en tidlig og stressfri ankomst til arbejdspladsen. Gad vide hvordan morgenkaffen smager denne gang? de sidste par morgener har den været decideret skarp og skærende i smagen. Jeg prøvede forsigtigt at spørge indtil hvorvidt ham der havde lavet den også syntes den smagte lidt sjovt. Straks foregik der en underliggende dagsorden der omhandlede hvorvidt det var ham, kaffen, eller kaffemaskinen der var årsag til den lidt mærkelige bismag. Jeg ville egentlig bare sikre mig at der ikke var rester fra afkalkningsmiddel, og jeg ville egentlig slet ikke derhen i samtalen. Der blev trukket lidt på skuldrende mens manden forsøgte at forklare sig. Han snakker hverken særlig godt dansk eller engelsk, så der var masser af mulige misforståelser i dialogen kan du nok se! jeps. Sikke en opgave jeg kom ud på der. Den direkte samtale omhandlede en fælles undren over den særlige bismag, mens der foregik en særlig afvejning af mandens evne til at lave kaffe. Vi prøvede faktisk begge to at frasige hans ansvar for kaffens resultat. Jeg ville ikke dømme ham, og han ville heller ikke være den skyldige. Så vi prøvede intenst at frikende den stakkels mand fra de faktuelle omstændigheder ved at identificere mulige omstændigheder som årsag. Det var første fase.. mangfoldiggørelse eller nuancering.. Det var vores første forsøg på at overbevise 'dommer faktuel' om at der faktisk var rigtig mange muligheder og derved så tvivl i bevisførelsen mod ham. Det var dog ikke lige til. I retssalen (det lille firmakøkken) var også en anklager og et vidne. Anklageren var eksistensberettiget i det faktum, at det på en arbejdsplads bare er rigtig populært at tage ansvar. Anklageren med navnet "tage ansvar" gav ikke så let op. 'tage ansvar' havde et vidne med: Kaffemaskinen! bevisførelsen var kaffen og motivet var uklart. Det var det især fordi kaffemaskinen (kaff"ema"skinen = Emma) var lidt stum. Emma havde en god historik bag sig og havde faktisk lavet god kaffe i samarbejde med min nu anklagede kollega. Måske Emma følte sig skyldig og derved var lidt stum. Måske "Auke afkalker" havde været på spil og der var tale om et direkte overgreb på stakkels Emma og hun derved nu var stum - helt i chok! Auke blev også indkaldt som vidne. Det fik vi dog ikke så meget ud af da han var helt fjern. Nogen havde vidst lukket ham inde i skabet!

Sikke en proces og redelighed!

Arbejdet kalder.

Gad vide hvordan kaffen smager!