Hey dagbog, - jeg sidder og tænker på om der findes nogle måder, jeg kan stramme det hele på.

Det var slut med at hjælpe,
slut med at tage imod lort fra folk,
slut med mange ubrugelige venskaber, der bygger på håb. Der er intet håb, og nu er det for sent.

jeg overvejer stadig min omega plan. Omega fra det græske alphabet. Fuck jeg er træt af folk, folk der har dømt mig.

klokken er 22:34 - damn jeg er træt, jeg orker ikke mere. Det hele hænger mig ud af halsen, hvordan skal jeg holde smilet på mine læber når jeg ved hvad fremtiden briger for mig. Jeg har vist det, og jeg har kæmpet som en flue i et spindelvæv.

engang imellem filosofere jeg over det hele,- hvad hvis man fik chancen for at gøre det hele om, - at leve sit liv en gang til. - jeg mener det samme liv, - men at man havde glemt alt det man gjorde sidste gang. Kun engang imellem ved lejlighedsvise dejavus opdagede man at der var noget bekendt. Men muligheden var stadig den, at man kunne ændre sit liv, - bryde den kæde der forårsagede det, man nu levede sit liv igen for. Måske ville tid og rum være en helt anden størrelse end man egentlig antog..måske, - men skulle jeg drages til ansvar ville jeg dog denne gang acceptere det og skrige til mine bødler, "ikke mere!"