Ja, - det må jeg være, siden folk kikker lige igennem mig, eller forbi…
I går, eller var det dagen før, gik jeg lige "ind i" en mand her fra bebyggelsen, en jeg har siddet i bestyrelse med, til møder med, julefrokoster med…
Og han SÅ MIG IKKE !!!!! Jamen, - vi gik direkte mod hinanden, en meter fra hinanden… Men han så lige igennem mig !!!!!
Og han er ikke den eneste, - har oplevet det en del gange, med folk jeg ellers har kendt i en hel del år, ja nogle fra vi gik til efterfødsel, i 83 og 85…

JAMEN, hvorfor er JEG usynlig ?
Jeg har nogle gang haft lyst til at hoppe rundt, vifte med arme og ben, RÅBE "hallooooooeee, jeg er lige her, JEG lever, TAL MED MIG !!! "
Men hvad hjælper det, - når de alligevel ikke ka' se mig, når jeg er gennemsigtig, usynlig ???

Sådan er der så meget, jeg gerne ville, og aldrig får taget mig sammen til, æuv !
Ja, jeg har prøvet at komme i gang med både dette og hint, bestyrelsesarbejde osv., meeeen jeg orker det ikke alligevel… Hvor er det bare ÆUV !
Jeg vil jo så gerne gøre noget, men går hele tiden i stå…
Ka' ikke finde ud af noget på egen hånd efterhånden…
Får ikke skrevet det jeg vil, hverken private breve, digte/breve til mine drenge, bogen jeg har "i hovedet" om det første år uden dem…
eller andet, ikke lavet de lister jeg skulle bruge til at ringe efter…
HVORFOR IKKE ????

Ligedan har jeg svært med at komme af sted når jeg skal ud ad døren til bestemt tid !
Trækker den til sidste sekund, - og melder osse fra til aftaler, uden dårlig samvittighed…
I dag sku' jeg til en tandlæge kl. 9.00, kom da derned, tudende !
Gik i sort undervejs da kirkeklokkerne ringede !! Dem ka' jeg bare ikke klare !!
Og så glimrede han med at ha' glemt mig (nåeå, ja, jeg er jo usynlig… hmm)
så jeg ventede tre kvarter og gik endnu mere ned, ku' slet ikke tale med ham,
men fik da fremstammet hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde - der skal bare intet til at vælte mig,
hvor er jeg da træt af det her !!!!!!!!!!!!!!!!!
Han fortalte han selv havde mistet barn, sygdom, så han forstod vel et eller andet… og havde vist osse læst om ulykken…

MAC, jeg gider bare ikke det her, - ikke at ha' styr på noget…
Men jeg prøver og prøver, skriver ned hvad jeg ska' huske…
Begynder på noget…
Men så står det stille, - jeg glemmer og får aldrig gjort færdigt…
Ka' sidde her ved skærmen og læse post, og orker bare ikke at få skrevet svar !! Hvorfor ikke ???
Det ka' da ikke være så svært at skrive et par linier til en penne-ven, med tak for hilsenen ??
Jamen, hvorfor gør jeg det så ikke ??????
Puuhaaaa, - det er som et uoverstigeligt, uoverskueligt bjerg…

Men nu vil jeg ta' toget til Peters Resthal, - og se om jeg om ka' finde gardinstof til køkkenet !!!
Så må vi jo se, om de osse bli'r syet…
suk…