Torsdags.19/4-18 kl. 22:34
Jeg sidder i klassen. Læren snakker. Folk lytter, med undtagelse fra en lille gruppe, der hvisker om noget på en computer. Læren spørger om et spørgsmål, nogle rækker hånden op og den heldige kartoffel, der blev valgt, svarer rigtigt på det gyldne spørgsmål. Jeg kan ikke koncentrere mig, det har jeg ikke kunnet længe. Jeg sidder med hovedet i hånden og kigger ud ad vinduet. Jeg falder hen i mine egne tanker og drømmer mig ud i friheden og det gode vejr. Jeg drømmer mig ud i solens varme brændende følelse på min hud, ud til fuglenes sang, ud til en smøg og en øl og til grin og skål med vennerne der nyder at gå i shorts og t-shirt lige så meget som mig. Jeg drømmer mig væk fra det indelukkede klasselokale og ud til fjerne kyster, hvor vi hopper i vandet i bikini og nyder vandets omfavnende fornemmelse, mens vi bliver til små legebørn igen. Jeg drømmer mig til den sidste eksamen og sommerferie og til ikke at spekulere på skole, lektier og karakterer i lang tid og bare nyde livet. Jeg drømmer mig til morgner, hvor jeg ikke bliver vækket af et bragende vækkeur og en følelse af ubehag, til den dag der ligger forude, med personer jeg får det dårligt over at se på dag ind og dag ud. Jeg drømmer mig væk, langt, langt væk og i mine drømme er alt rart og godt og jeg er med dem, der giver mig et smil på læben og jeg vågner med ham, der giver mig sommerfugle i maven og jeg føler mig tilpas og glad. Rigtig glad. Bare for at være og ikke mere. En rusker mig tilbage til virkeligheden. Vi har pause. Jeg skal have en smøg. Jeg har brug for den brændende fornemmelse ned gennem halsen og til at mærke min krop slappe af i sig selv igen. Jeg står i virkeligheden, men jeg er ikke til stede. Jeg drømmer mig væk. Langt, langt væk.
​