Her er jeg, en uge efter at fyren jeg havde noget med, fortalte mig, at han ikke lige vidste hvad han ville.
Det har været en uge med blandet følelser.
Jeg har haft nogle gode dage, men har også haft de dårlige.
Jeg har haft to aftner, hvor jeg simpelhent har måtte tude fuldstændig igennem.
Den første gang, kom lige pludselig ud af det blå. Jeg blev helt overrasket over at, det lige pludselig flød med tåre. Jeg indså, at jeg måske havde lidt flere følelser ind i det, end jeg lige havde regnet med.
Det var selvfølgelig helt vildt forfærdeligt, for jeg burde virkelig ikke græde over det.
Men alt i alt, var det faktisk utroligt rart, at komme ud med det. En ting er at være ked af det, en anden ting er at være gal. Og når jeg er gal/vred, så græder jeg. Det er netop derfor at jeg er så positivt et menneske, for jeg syntes at livet er for kort til at gå og være negativ. Derfor kommer mine følelser sjældent ud. Jeg har aldrig følelserne uden på tøjet. Hvis folk spørg mig om hvordan det går, så selvom jeg har det af helvedes til, så svare jeg altid at det enten går stille og roligt, eller at det går godt. Jeg har aldrig brudt mig om at fortælle folk hvordan jeg i virkeligeden har det. Det er kun mine tre søstre og min bedste veninde, der virkelig kan se på mig, når jeg har det skidt. Jeg har bare altid været en person, der skulle have headset i ørerne, også derefter bare skrive alt ned. Det har virkelig hjulpet en del, og til og med, kunne jeg kigge tilbage på hvor langt jeg var kommet mig, og se hvordan jeg havde tacklet det hele.
Nu vil jeg gå imod drømmeland, og tage på arbejde i morgen, med forhåbentligt et smil på læben.