Jeg fik sagt til min mor hvordan mit og min mands forhold egentlig var. Min mor og jeg havde været oppe og diskutere, og i min vrede og frustration råbte jeg "DU ANER HELLER IKKE EN SKID OM HVAD DER FOREGÅR HERHJEMME!" Og "JEG GIFTEDE MIG FOR UNGT, JEG VED DET!" - Jeg blev så lettet, så ked af det, og så utrolig trist på samme tid. Alt strømmede bare ud. Fik lettet hele mit hjerte, med at min mand og jeg skændes og skændes og skændes, og at jeg ikke turde komme hjem, fordi jeg vidste at hun ville dømme mig. Jeg fik fortalt hende om vores abort og om hvor langt jeg egentlig var henne da jeg fik den, jeg fik sagt at jeg hellere ville bo i en lejlighed med min datter og hund end at bo sammen med min mand lige nu..
Jeg var bare så forbandet ked af det, så såret, så ligeglad med min mand. Vi skændes og fucking skændes konstant. Det er ikke til at bære. :'(
Jeg kæmper for det til det sidste, for min datters skyld, men inderst inde ved jeg godt hvilken vej det går..