Kære dagbog.
Dagen i dag startede faktisk noglelunde. Jeg havde mere overskud, kunne rejse mig fra sengen og gå ud for at ryge, uden at græde.
- åh kære dagbog, D. 8 2014 december har jeg været indlagt på psykiatrisk sygehus lukket afdeling i to år.. Hvad er der blevet af mit liv? Det er jo i den her alder jeg skal leve livet, more mig, nyde alting, men jeg ligger i en sygehus seng og skriver dette. Det hele føles så uretfærdigt! Jeg vil så gerne have mit liv tilbage.
Og vigtigst af alt.. - den kvinde jeg har kaldt min bedste veninde i snart 6 år hende jeg havde en lejlighed med, gik i bad med, havde sex med, vi har endelig sat ord på vores følelser hvilket vi skulle have gjort for 2 år siden.. Men når jeg kommer ud, bliver hun officielt min kæreste, og selvom vi begge er tøser, og nogen mennesker ser det som frastødende, så vil jeg stadig holde hendes hånd, og kysse hende præcis når jeg vil... Jeg er forelsket.
Men hvorfor er min dag så stadig trist og grå? :-/