Før jeg blev rigtigt, rigtigt syg, i stedet for bare kronisk dårlig, startede jeg et nyt projekt op.

Men det blev ved med at gå i stå og være grimt, jeg sov mens jeg trimmede trådene.

Der blev pillet, poleret, rykket rundt,

Fundet nødløsninger og flaskehalse, mens en paranoid dame forsøgte at klippe mig til.

Så nu hvor jeg er lidt mindre kronisk dårlig, fandt jeg projektet frem igen.

To rækker søvnighed, træthed, sorg, ensomhed, og den dumme dame - som at trække sig selv igennem fint, blødt sand.

Jeg fletter det sammen med det jeg retter ud, så det går fremad. To rækker mere, så tror jeg at vi har alle tankehønsene skubbet ind på række inden de klatter følelsesæg over det hele.