Siden jeg var 13 år havde jeg et ønske om at skrive en historie. Den kom til mig i brudstykker. Jeg legede sommetider nogle af scenerne ud. Det gik op for mig at jeg havde lyst til at sætte brudstykkerne sammen, og skrive en bog. Vi havde kun lige fået computer i huset da jeg startede, og mobiltelefoner var kun noget få mennesker havde. En SMS kostede 5 kr. Vi kunne slet ikke bruge mobiler ordenligt hvor jeg boede. Der var ikke nok signal ude på landet.

Jeg blev så grebet af at skrive, da jeg selv fik en gammel computer og jeg kunne udleve mine skrivelyster. Men det var svært for mig at gennemføre det. Jeg forsøgte at skrive videre på den i starten af Gymnasiet, men jeg fik en massiv skriveblokade. Computeren døde siden hen, men så en dag mange år efter, fik min far alle de ting som havde ligget på computeren ud. Jeg opdagede historien, og så til min egen forbløffelse at jeg faktisk havde været dygtig til at skrive allerede da jeg var 13 år. Jeg havde dog en tendens til at overbeskrive situationer, men jeg så potentialet i historien.

Denne gang blev jeg som besat og fik rettet og skrevet over halvdelen af bogen. Jeg havde lavet hele plottet og ved hvilken retning min historie går. Atter stoppede jeg ligepludselig, men ikke af en konkret skriveblokade, men af et job der krævede meget af mig.

Endnu engang fandt jeg mit script her til sommer og fik sådan en lyst til at genoptage det. Jeg spørger mig selv om jeg kan blive færdig denne gang. Jeg ønsker inderligt at dette allerførste projekt jeg nogensinde gav mig selv skal lykkedes.

Jeg sidder med tankerne om hvad der skulle være anderledes denne gang. Det eneste der popper op er SKYND DIG AT SKRIV, og det er så hvad jeg har valgt at gøre. Jeg er på nuværende tidspunkt ved at forbedre mit 7. kapitel så det passer med de foregående kapitler. Jeg forbløffes over hvordan jeg selv skifter retning på historien selvom jeg har lavet nogle konsekvente milepæle. Det er sjovt at se i min egen process og at selv forfatteren ikke altid ved hvad udfaldet vil være.