Tog en middagslur og vågnede dybt nede i en følelse.

Den startede dejligt, bare med lystfølelse - i hele kroppen, let og varmt. Jeg var stor og blød, som en pude af luft.

Midt i al den lyst og nydelse, stak en mand en hånd op i skridtet på mig og det sved og stak, fordi han gjorde det fuldstændig uden omtanke - uden at lytte til min krop.

Da jeg vågnede, var jeg fuld af sorg og så kom minderne.

Alle dem, der ikke kunne lytte til en kvindes krop og som brugte styrke og "den skal herind" i stedet for indføling. Den smerte, selvlede, frygt og sorg går jeg jo ikke rundt med alene.

Og så blev jeg så ked af det på menneskehedens vegne og alt det gode vi går glip af, fordi vi ikke magter at lytte rigtigt, til det der er rigtigt.