Det er måske lidt svært at se, men rosen på billedet her er en kirkegård.

Siden jeg blev roseejer, fordi jeg ikke ville være udenfor på Facebook, har jeg opdaget en afsindig trang. Dagligt overhælder jeg bladlus med klam insektsæbe, bare fordi de går på MIN rose. Så de små soldater klistrer sammen og stopper med at trække vejret.

Den rose har kostet flere hundrede kroner og den er MIN.
Den dufter alt for parfumeret.
Den hænger konstant med næbet og ligner hysteriske rokokoflæser.
Den dræner vandtønderne fuldstændig, fordi den altid tørster. Nu tørster spinaten også. Og blåbærene.

Forøvrigt har jeg glemt at prale på Facebook, fordi jeg skal fjerne lus.