Hey dagbog, - Jeg har været til møde, og skal snakke med den ene igen, omkring det. Jeg tror dog ikke rigtig, at der er nogle muligheder der kan accepteres af mig. Det er lettere at sige fra deres side, det er ikke dem der skal leve med det. Jeg ved godt de er villige til at hjælpe med noget, - men det vigtigste for mig, kan de ikke klare.

Jeg svarede ikke på spørgsmålet i dag, - men svaret er ikke meget anderledes end det plejer, - Jeg står alene, og bære på et sort hul af smerte. Hvis størrelse vokser med menneskets negative natur, hvis bidrag forårsager dens voksende intensitet. Jeg prøver at fjerne de seneste ord fra mig, - imens min indre Jester fortæller mig, at jeg burde have konfronteret, og været bevæbnet.