Det blev mig, der slukkede læselampen først, kyssede godnat og lagde mig til rette på siden på vej til drømmeland. Lidt efter fulgte gemalen trop. Da mørket var ved at kravle godt ud i alle kroge udbrød han:. "Nu er det jo jul". Tænk hvilken indflydelse jeg må have haft på ham i 20 år godt og vel. Der var bestemt ikke nogen barnlige udbrud af den slags for blot 10 år siden... "Mon vi får gæster?". Langsomt drejede tandhjulene i hovedet på mig, Jeg var på vej væk fra virkeligheden. "Gæster???" mumlede jeg søvndrukkent. "Ja", sagde han; "Dem fra Jylland". Åååh han mente til Nytår. Jeg ved det ikke endnu, sagde jeg og hørte vist ikke mere.