Så skete det som jeg havde troet ville ske for lang tid siden, og så alligevel ikke! André har meldt mig til politiet, for at have taget hans hund? En betjent ringede i dag og spurte ind til det. Forklarede de kummerlige forhold den levede under, samt at alternativet at han blev meldt til dyreværnet! André er glad for dyr, det er der ingen tvivl om, men han magter ikke ansvaret. Det var en meget bange og underernæret hund jeg hentede dengang, som i dag stortrives i landlige omgivelser. Tror det kommer i kølvandet af, at han har en ide om at hans far og jeg, har lovet ham en hund når han fik en bolig igen! Det har vi ALDRIG lovet ham. Efter betjenten havde hørt min forklaring, ville han henlægge sagen.

Det er hårdt, forbandet hårdt når ens børn opfører sig som mine! Jeg har kæmpet mange kampe for dem, men det er lige meget! Uanset hvad jeg gør, er det lige meget! Jeg har bare lagt underliv til, og så FUCK DIG. Det er virkelig sådan jeg føler det! Har fået en kniv i hjertet, som er blevet drejet rundt og rundt i uendelighed! Jeg spøger mig selv hvad dælen jeg har gjort forkert, eller ikke gjort? Jeg vil give mine arme og ben for at hjælpe dem, og det ved de inderst inde godt, så jeg forstår ikke denne modbydelighed! Må nok erkende, at jeg ikke skal finde mig i det og lade dem sejle i deres egen sø, men det gør man jo heller ikke som mor. Jeg elsker dem over alt, men det bliver desværre ikke værdsat!

Har ellers haft et rigtigt overskudsdøgn, efter jeg var på sygehuset i går. Har "fået lov" til at få min livmoder fjernet! Pga. muskelknudens størrelse, kan de ikke nøjes med en undervognsbehandling? Grundet den, de kraftige blødninger, samt andre gener, er der belæg for at fjerne den! Ytterede ønske om at udskyde operationen til efter nytår, om mulig! Håber snart at være på benene igen, og så skal der bare køres igennem resten af året.

Føler det velfortjent at smide mig på sofaen resten af aften.