Det er ikke altid skidt at være vanedyr: Havde glemt at slå vækkeuret til i går aftes, men alligevel vågnede jeg på slaget halv syv, når det ellers ringer. Måske fordi jeg for en gangs skyld ikke er vågnet i nat, hvilket har været velgørende. Det har åbenbart fået den begyndende feber ud af kroppen at tulle rengøring og den slags munterhed hele søndagen, drikke varmt og sætte sig fredeligt ved symaskinen, når temperaturen steg for højt.

Til gengæld er 13 måneders ubrudt sokkeløshed slut. Jeg er i sokker og sko, ikke bare fødder i sandaler, og det føles stadig mærkeligt.