Dette dokument er tomt. Ligesom mig og mit ansigt har det udtømt dets tårer. De er nu størknet på mine kinder i en salt grusgrav. Kroppen der længes. Tiden der opløses. Natten der strækker sig.

Jeg lever et liv som er tomt som dette dokument. Jeg har intet indhold. Min krop går til spilde. Kærligheden er umulig at finde. Jeg vil altid gå ned af gaderne uden kys. Jeg vil altid gå rundt i stuerne uden kærtegn.
Nogen snakker i det fjerne om biografier og om dokumentar. Men findes det? Er alt i virkeligheden ikke fiktion?
Jeg føler ingenting. Derfor kan jeg ikke skrive.