Jeg vil ikke sige, at det er at acceptere den ugenkendelige kendsgerning, at min far ikke er her mere. Men det er bearbejdelsen deraf, jeg har svært ved. I dag blev vandfaldet udløst ved sangen "The Living Years". Jeg inddrager ikke Claus eller andre i min sorg. Nogen vil måske synes at det er dumt, men jeg føler brug for at have den lille "hemmelighed" for mig selv. Jeg skal nok komme igennem processen på et tidspunkt.

Claus og jeg var over og besøge min svoger og svigerinde i går. Svogeren er rimelig ny på stammen, men en alle tiders fyr for min svigerinde. Har aldrig set hende så glad før, og det varmer. De var lidt tøvende på spøgsmålet om hvor lang tid de havde været sammen, men på tidspunktet jeg spurte, havde de været sammen i 3 mdr. og næsten flyttet sammen. Jeg synes at det er helt okay. Tror at der gik 3 uger før Claus mere eller mindre var flyttet ind til mig, og det har immervæk holdt i 17 år. Man skal følge sit hjerte, og handle efter hvad der føles rigtig.

Det går ikke for godt med André. Han kan ikke administrere de krav livet giver. Han har fået en kommune lejlighed i det kvarter som Michelle bor i. Igen-igen ikke mors drøm! Men så er han endelig kommet til byen hvor han kan få noget hjælp. I morgen har han engageret et flyttefirma til at rydde lejligheden i Oksbøl, selv om vi kunne gøre det meget billigere ved leje af trailer. Det var meningen at jeg skulle til Zumba i morgen formiddag, men springer nok fra for at hjælpe ham.

Er på vej ud af døren til anden gang Zumba i dag. Første hold var et senior hold. Tænk at det allerede skulle overgå mig i en alder af 43 år.