Jeg beklager jeg ikke har skrevet i 2 uger. Men hele min verden og mit liv har været uoverskueligt. Der er så mange ting jeg skal tage mig sammen til, men som min krop ikke vil.
Min hverdag går med skole og arbejde, og så se min far en gang imellem, og så et par ture til min psykolog. Om en uge, har vi ikke snakket sammen i en måned - og hold kæft hvor jeg savner dig.. Jeg kan ikke helt forstå at du ikke skal ligge ved min side om aftenen og holde om mig. Jeg kan ikke forstå det er en anden du holder om. Jeg kan ikke få det til at passe.
At miste dig, er som at miste troen på livet. Troen på, at mit liv er værd at leve. Jeg mistede alt jeg havde i verdenen, alt jeg troede på. Jeg mistede dig. Jeg mistede mit livs lys, mit livs kærlighed, min første kærlighed, min tryghed, min ven, min elsker - jeg mistede det jeg levede for.
Gud hvor jeg savner dig.