Nogen gange bliver jeg ramt - ramt af tiden der er fløjet afsted.
Jeg sidder i vores sofa, kigger ud af vinduet - undrer mig lidt over, hvorfor jeg piver over tiden der går og går, når jeg bare sidder her. Det er jo tilladt at lette måsen fra sofaen og få noget fra hånden.
De to ting der i sin tid stod på min to do liste er efterhånden nok blevet til to sider, og helt uoverskueligt. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte, og undskyldningerne er mange....og til tider ret dårlige. Jeg har de sidste 1½ år skullet skifte en vandlås under håndvasken, en af undskyldningerne har været dårligt vejr - hmm hvordan er det lige det dårlige vejr kan have nogen bestydning for det?
Jeg er også blevet lidt ramt af at jeg kun har haft tid til ægtefælle, børn, job og hus. Her kort før min 30 års fødselsdag sidder jeg med følelsen af at være lidt ensom, uden venner. Hvordan mon det er kommet så vidt? Jeg er dog allerede nået til den erkendelse at jeg må finde mig en fritidsinteresse.