Det er eftemiddag, og tænker på barndommens længsler efter, at aftenen skal komme hurtigt.
Kan forventningerne nu blive indfriet, nu skal man tænke på at jeg er fra 1948 så forventningerne er ikke
høje, selv om man er barn, ved man godt at pengenen er små, og " behov" var ikke et ord man kendte,
kun juleønske.
Jeg er nu sammen med børnebørnene, her i vores hjem, men deres forventninger er det samme, selv om de
i løbet af året er begavet flere steder fra.
Ja, man bliver aldrig træt af, at få gaver, som andre har gjort sig umage, med at købe, og give gaver som glæder andre. Fink
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.